The Broken Circle Breakdown

The Broken Circle Breakdown

Premiere den 31. oktober 2013

Politiken

“Gribende musikalsk rutsjebanetur…når først filmen har slået sine akkorder an i tilskueren, fortsætter de med at klinge længe, smukt og smertefuldt.” Sophie Engberg Sonne

“Filmen handler om alt hvad der for alvor betyder noget…en film det er umuligt ikke at forelske sig i…varm, smuk, rørende og knusende…et eminent portræt af lykke, smerte…alt føles intenst, rent og ægte…en fortælling om det at være menneske.” * * * * * * Louise Kidde Sauntved, Berlingske Tidende

“Det sker sjældent at et filmværk i den grad føles som et stykke levet liv…noget nær den perfekte filmoplevelse…sikke en gave…det er simpelthen svært at finde noget som helst negativt at sige om dette stykke begavede filmkunst.” * * * * * Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten

Det er den fandenivoldske, utæmmelige, ubærlige og helt uundværlige kærlighedskraft, der løfter denne heartbreaker og får os til at smile gennem tårerne.” BT * * * * *

“En af dette års helt store filmoplevelser” Jacob Ørsted Nielsen, Ekstra Bladet * * * * *

“En bevægende film, som rammer tilskueren lige i hjertet…følelserne er lige så store og rene som musikken.” Bo Green Jensen, Weekendavisen

Et smukt og gribende drama om kunst,tro og ikke mindst kærlighed. Et velskrevet manuskript, gnistrende kemi mellem de to bærende personligheder, sympatisk humor og virkelig god smag skaber et univers der er lige så vedkommende som det er lifligt. I bund og grund en rigtig god film om en elskelig familie, som man altså skal unde sig selv at stifte bekendtskab med. Udnyt, at den kommer i biografen, hvor musikken for alvor kommer til sin ret, husk lommetørklæder – og smut så ind og få fingre i soundtracket på vejen hjem.” Kultunaut * * * * *
“En af filmsæsonens lifligste overraskelser. En moderne og musikalsk kærlighedshistorie fortalt som visuel mosaik af op- og nedture… et ganske forrygende soundtrack med både country og blues får selv parrets sværeste stunder til at glide ned… To hovedrolleindehavere, der både kan spille og synge… resultatet er da også en af årets sande hjerteknusere.” Cphculture * * * * *

THE BROKEN CIRCLE BREAKDOWN har fået en overvældende modtagelse siden filmen første gang blev præsenteret på Berlin Film Festival i år. I Berlin blev filmen belønnet med publikumsprisen og Label Europa Cinemas og siden er det blevet til Politikens publikumspris på CPH PIX og prisen for bedste manuskript og bedste kvindelige hovedrolle på Tribeca Film Festival. Siden er THE BROKEN CIRCLE BREAKDOWN blevet nomineret som en af tre film til Europa Parlamentets LUX Prize. De nominerede film er udvalgt til at vise europæisk films diversitet og høje niveau. Endelig er filmen blevet indstillet til Oscar-nomineringerne i kategorien Bedste udenlandske film.

THE BROKEN CIRCLE BREAKDOWN fortæller kærlighedshistorien om Elise and Didier. Hun har sin egen tatoveringssalon, han spiller banjo i et bluegrassband. Det er kærlighed ved første blik, trods deres forskelligheder. Han taler, hun lytter. Han er en overbevist ateist, og samtidig en naiv romantiker. Hun har et kors tatoveret i nakken, og begge fødder solidt plantet på jorden. Parrets lykke synes fuldendt da deres lille pige Maybelle bliver født. Ulykkeligvis bliver Maybelle, i en alder af seks år, alvorligt syg.  Didier og Elise reagerer på forskellige måder. Men Maybelle giver dem intet valg. Didier og Elise må kæmpe for hende sammen. Kan man komme gennem disse ting, når man er så forskellige? Eller vil kærligheden svigte når man behøver den mest?

Premiere den 31. oktober i Dagmar, Gloria, Vester Vov Vov, Park Bio, Gentofte Kino, Albertslund, Øst for Paradis, Århus, Cafe Bio, Odense, Biffen, Ålborg, Klovborg

 

Del på Facebook
Færdigheder

Indsendt den

13. september 2013