Salt of the Earth

Salt of the Earth

Mesterinstruktøren Wim Wenders er efter PINA tilbage med en ny fascinerende og billedsmuk dokumentar.

SALT OF THE EARTH er Oscarnomineret i kategorien årets bedste dokumentar og har fået en mængde internationale priser, bla. to priser på sidste års Cannes Film Festival.

Wenders har lavet en medrivende skildring af den verdensberømte fotograf Sebastiao Salgado. Filmen er lavet i samarbejde med Salgados søn, Juliano Ribeiro Salgado.

I løbet af de sidste 40 år har fotografen Sebastião Salgado rejst gennem kontinenterne, i fodsporene på en menneskehed i konstant forandring. Han har været vidne til de store begivenheder i vores nyere historie; internationale konflikter og masseflugt. Han er nu i gang med opdagelsen af uberørte områder, af de vilde dyr og planter, af grandiose landskaber: Et kæmpe fotografisk projekt, som er en hyldest til planetens skønhed, fra isbjørnenes hjem på Nordpolen til de frodige, sydafrikanske jungler.

“Dette dokumentarmesterværk om fotograf Sebastião Salgado er et overbevisende vidnesbyrd om vores tid og en afspejling af den menneskelige tilstand i verden, der viser muligheden for håb for menneskeheden.” Den økumeniske jury, Cannes Film Festival 2014

Del på Facebook
Færdigheder

Indsendt den

16. september 2015