The Song of Scorpions

Filmen handler om kompliceret kærlighed, hævn og den forløsende kraft af en sang. Nooran er en uafhængig og sorgløs stammekvinde, der lærer den gamle kunst at heale andre. Denne kunst har hun lært af sin bedstemor, som er en højt respekteret scorpion-sanger.

Nooran formår at synge så smukt, at kamelhandleren fra Rajasthan-ørkenen bliver smaskforelsket i Nooran. De når knap at møde hinanden, inden Nooran bliver forgiftet. Det sætter hende på en farlig rejse for at hævne sig og finde sin sang igen.